TechSmith udgav Snagit 2026 til Mac den 16. december 2025 og til Windows den 14. januar 2026. Med 2026-versionen dropper TechSmith versionsnummeret fra applikationsnavnet — fremover hedder programmet blot Snagit, uanset version. Det afspejler overgangen til et abonnementsbaseret, løbende opdateringsforløb hvor nye funktioner leveres løbende frem for én gang om året.
Her er de væsentligste nyheder i Snagit 2026.
Step Capture direkte til PowerPoint
En af de mest efterspurgte forbedringer er nu en realitet: guides skabt med Step Capture kan eksporteres direkte til Microsoft PowerPoint. Hvert trin bliver automatisk til et redigerbart slide med titel og tekst — klar til brug i præsentationer, onboarding-materiale og SOPs uden manuel efterbehandling.
Det er også muligt at optage en video direkte over PowerPoint-præsentationen, så du kan kombinere en trin-for-trin guide med en videogennemgang.
Dybere integration med Camtasia
Snagit 2026 styrker integrationen med Camtasia markant. Via det nye Open In-valg på Video-fanen kan du nu vælge om en optagelse skal åbnes i Snagit Editor, gemmes direkte i biblioteket, eller sendes til Camtasia Editor til videre redigering. Det giver et mere fleksibelt workflow for dem der bruger begge produkter.
Det er desuden muligt at sende skærmbilleder fra Snagit direkte til Camtasia Online, optage en kamerakommentar og dele resultatet — alt i ét sammenhængende flow.
Forbedret OCR og opdateret interface
Forbedret tekstgenkendelse
Snagit 2026 introducerer forbedret OCR-behandling der gør det nemmere at finde og redigere tekst direkte i skærmbilleder via Grab Text og Edit Text. Opdateringen, der fulgte med 2026.1.1 i april 2026, sikrer desuden fortsat understøttelse af Smart Redact.
Nyt interface
Brugerfladen er opdateret med nye farver og ikoner der forbedrer tilgængeligheden og giver et mere moderne udtryk. Bibliotek og editor er nu samlet på samme værktøjslinje, så det er hurtigere at skifte mellem de to visninger.
Vindueoptagelse (Mac)
På Mac er der tilføjet mulighed for at vælge et specifikt vindue til billede- og videooptagelser. Snagit fortsætter med at optage det valgte vindue selv om det flyttes eller ændrer størrelse.
Kom i gang med Snagit
Snagit fås som abonnement og leveres med løbende opdateringer — du har altid adgang til de seneste funktioner uden ekstra omkostninger. Digital2 er autoriseret TechSmith-forhandler og hjælper med licensrådgivning og priser.

